Man kan hurtigt føle sig som en ‘hund i et spil kegler’, hvis man intet ved om kegling, og man kaster sig ud i en længere forklaring af begrebet. For de fleste tror fejlagtigt, at kegling enten er en anden måde at sige bowling på eller, at det simpelthen har noget med keglebillard at gøre. Ingen af de to forklaringer kunne være længere fra virkeligheden. Kegling er nemlig en sportsgren helt for sig selv. Den nyder måske ikke lige så stor popularitet i den brede danske befolkning, men faktisk er der i Danmark op mod 5000 udøvende spillere inden for kegling. Dertil er der også alle hygge- og hobbyspillerne, der slet ikke er talt med. Kegling kan spilles i to forskellige versioner: Bohle og Classic
Særlige forhold adskiller kegling fra bowling
At visse mennesker fejlagtigt sidestiller kegling med bowling giver mening, når man kaster et hurtigt blik på sporten. For der er visse fællestræk. Kegling spilles på indendørs baner præcist som bowling, og der spilles tillige med kugler og kegler. Men her stopper lighederne så også. I kegling er kuglerne nemlig betydeligt mindre end i bowling, og hvor bowlingkugler har indbyggede huller til deltagernes fingre, så har kugler i kegling ingen huller. Man sender kuglen afsted ned ad banen via en flad hånd, mens man i bowling hovedsageligt styrer med fingrene. Udover det skal man i kegling ramme 9 kegler, der er opstillet i et harlekin-tern, mens bowling har 10 kegler opstillet i en mere trekantet formation. Hvor banen i bowling er op mod en meter bred, er banen i kegling blot 35 cm bred.
Spil på kegling og andre keglesportsgrene
En ting er at spille en sportsgren, men noget andet er at spille på en sportsgren. Hos forskellige danske licenserede udbydere af sportsvæddemål som eksempelvis Mr Green, tilbydes der spil på alverdens sportsgrene i af mulige afskygninger. Blandt de mange Mr Green odds kan man finde mange muligheder for netop at spille på mange forskellige keglesportsgrene.
Kegling er en familiesport
Det gode ved kegling er, at det appellerer til den brede befolkning. Sportsgrenen er tidløs, ikke bare i sin universelle og meget enkle udformning, men også hvad angår deltagere. Det er ikke sjældent, at man ser danske kegling-haller være fyldt med udøvende spillere i en alder helt ned til 8 år og helt op til pensionsalderen. Man kan i teorien spille kegling som 90-årig, hvis kroppen ellers tillader det.
Kegling på konkurrenceniveau i Danmark
Udover de mange amatører, som hygger sig ugentligt med kegling i haller overalt i Danmark, så dyrkes kegling også på konkurrenceplan i Danmark. Der er faktisk op til flere forskellige divisioner inden for kegling, som spænder fra den øverste 1. division og ned til 2. division og Serie 1 indenfor seniorrækkerne for herrer og damer. Udover det er der også ungdomsrækker for drenge og piger. Sidst men ikke mindst spilles der også landskampe og store internationale turneringer som EM og VM præcist som i fodbold og andre kendte sportsgrene.
Et glimrende alternativ for ældre mennesker
Ældre mennesker, der når op i pensionsalderen, falder ofte fra i sportsarrangementer grundet fysiske omstændigheder. Mange ældre har gennem mange år mødt op til fælles badminton, tennis eller fodbold, men disse sportsgrene kræver alligevel en vis fysisk styrke, der i sidste ende kan være for uoverkommelig, når man når tilpas op i årene. Men kegling adskiller sig fra de gængse sportsgrene ved at være en mere rolig og mindre fysisk krævende aktivitet, som derfor netop gør sig perfekt som en sportsgren for ældre. Der er er tilpas afslapning og tilpas bevægelse i kegling til, at langt de fleste ældre kan være med. I den forbindelse kan kegling passende sammenlignes med boule eller petanque, som spilles af mange ældre mennesker overalt i parker og pladser i Sydeuropa.
En populær social sportsgren
Nogle sportsgrene er mere ego-prægede og taler mindre til det sociale aspekt end andre. Med kegling er det næsten lige modsat. Man spiller enten mod en anden person eller i hold, og det foregår ofte i haller, hvor der i forvejen er andre udøvende spillere. Det kan på sit sociale og underholdningsmæssige aspekt minde lidt om det efterhånden meget populære padeltennis, som naturligvis er en sportsgren, hvor man spiller for at vinde, men hvor det i lige så høj grad handler om at mødes og have det sjovt med vennerne eller familien én eller to gange om ugen.