Det kan være svært at holde styr på legeaftaler, fritidsaktiviteter, arbejde og indkøb. Som familie er der mange ting, der skal gå op i en højere enhed, når alle familiemedlemmers aftaler skal koordineres. I denne guide kan du læse mere om, hvordan I som familie kan blive bedre til at skabe struktur og overblik i hverdagen for at opnå fornyet energi og overskud.
Hæng en opslagstavle op i hjemmet
Det kan være svært at holde styr på det hele, og der er ingen der bebrejder dig for at miste overblikket af og til. Ved at hænge en opslagstavle op i hjemmet, så kan du dog let genvinde overblikket over hele familiens dokumenter, tegninger og meget mere. På den måde undgår du at glemme noget i farten, og samtidig er det en ideel måde at bringe lidt personlighed ind i hjemmet på. Du kan få mange forskellige slags opslagstavler, så du kan helt sikkert finde en, der passer ind i jeres hjem.
En kalender på køleskabet er et must-have
Har dine børn mange fritidsaktiviteter at se til, eller er det svært at holde styr på de forskellige familiemedlemmers aftaler? Så kan det være rigtig smart at hænge en ugekalender op på køleskabet. Her kan alle familiemedlemmers aftaler og planer blive skrevet på, og på den måde kan hele familien holde sig opdateret på, hvad der sker de pågældende dage.
God kommunikation er nøglen til bedre koordinering
Hvis I gerne vil blive bedre til at koordinere jeres hverdag i familien, så er det bedste tip, at I skal være rigtig gode til at kommunikere med hinanden. Hvis I husker at fortælle hinanden om planer, aftaler og kommende begivenheder, så vil det være meget nemmere at undgå misforståelser og forglemmelser i forbindelse med planlægningen af jeres hverdag.